Nordic Bugatti Register 2014 (udsolgt)

Registerbogen omfatter alle de omkring 200 Bugatti biler, der siden 1912 har været – eller i 2014 var – ejet i de nordiske lande eller ejet i udlandet af nordiske medborgere.

Bogen er på engelsk og beskriver hver bil på én side med fotos og tekst om bilens historie, baseret på de kilder – blandt andet Bugatti fabrikkens originale protokoller -, der var adgang til under arbejdet.

Oplysningerne blev indsamlet og redigeret af ’Nordic Bugatti Identification Group’, som bestod af Per Hörlén, Per-Olof Håkanson og senere afdøde Bo Söderberg og Per Henricsson, alle fra Sverige, samt Lennart Haajanen, Finland og Sverige, Ole Kristian Haugen fra Norge og Frank Studstrup fra Danmark.

Forsideillustration af Peter Hamilton.